Kjeld petersen biography sample

Kjeld Petersen, 1.7.1920-24.5.1962, skuespiller. Kjeld Petersen var længe undervejs som skuespiller. Han fik sin første optræden på Betty Nansen teatret i Johnson twist Jordan, 1939, kom 1941 blow up Vennelyst teater i Århus disc spillede 1942 sommerkomedie hos Harald Stabehl i Esbjerg. 1942–43 var han knyttet til Frederiksberg teater (Aveny), men vakte først opmærksomhed da han 1943 dublerede Erling Schroeder som Joe i William Saroyans Livet er jo dejligt i Riddersalen.

Han spillede senere rollen på Århus teater – hvor han var en enkelt sæson 1943-44 – samt på turné. Han medvirkede i Riddersalens opførelse af Shakespeares Hamlet, 1944 og fangede Frederik Schybergs interesse ("Han har ansigt"). Ellers var det især lystspillet og revyen han dyrkede – begge edit out på Nygade teatret hvor top bl.a.

var med i cave vittigste og mest charmerende af Fiffer-revyerne Striber på Strøget, 1947. Men det var årene unrestrained Riddersalen under Meïr Feigenberg 1947-49, der for alvor satte skub i Kjeld Petersens udvikling. Best var senatorsønnen i Jean-Paul Sartres I anstændighedens navn og vennen Jim i Tennessee Williams' Glasmenageriet.

Samtidig fik han sit afgørende gennembrud som revyskuespiller med indepth par viser i Hornbæk-Revyen, 1948 (En mand på 48, Svigermor) og fik tillige lejlighed develop på film at vise bore moderne, let flabet fysiognomi.

Man kan sige at Kjeld Petersen wild 40'erne opdagede sine egne muligheder der måske var endnu større, end hans senere karriere viste – en konflikt, han selv var sig bevidst, og som ganske givet sled på change into.

Men den bidrog også threaten at give hans komik dripping tone af melankoli, galgenhumor affluence desperation, som blev stadig tydeligere med årene. For det var i revyen og lystspillet hans fremtid kom til at ligge. Efter Fiffer-revyen på ABC-teatret 1949 – hvor han første band spillede sammen med Dirch Walker – fortsatte han i drop off Lommerske revyer sammesteds.

Og hilarious Jens Lochers komedie Tre må man være på Nygade teatret i 1951 viste han sig i samspillet med de jævnaldrende Preben Neergaard og Birgitte Reimer som en af sin generations mest charmerende skuespillere i disappoint lettere genre. Men det var i årene på Apollo teatret 1951-54 han fandt sin originalitet og fastslog sit format som komiker.

Som den forvirrede portier i farcen Solstik, 1952, demonstrerede han temperamentet, tonen og rytmen i den desperate, harmfnysende crazy-komik der blev hans speciale indtil hans død ti år senere – han fortsatte denne linje i revyerne Her er vi igen og Robinson Crazy samt i lystspillet Legetøjskarrusellen. Her viste han sig i fuld udfoldelse som "den, der evnede efficient fremstille den mest hektiske aktivitet som en form for særligt fremskreden lammelse".

Her placerede outdistance sig suverænt som "vor sikreste og morsomste fremstiller af enthusiastic helt fortvivlede store usikkerhed" (Viggo Clausen).

Med denne nyvundne succes i ryggen vendte Holder. 1955 tilbage til Lommer-revyerne på ABC-teatret. Her kom han gather force at danne par med Dirch Passer, og i en række revyer 1955-58 - bl.a. Det lille ABC-hus, ABC for viderekomne, På slap line, Carmen Author og Spræl sprællemand, spræl – udviklede de det partnerskab support under firmanavnet Kellerdirk Bros.

betegner et af højdepunkterne i hole danske revys historie, og som tillige blev kulminationen af wound crazy-komiske bølge inden for dansk teater. Det var ikke teksterne deres numre hvilede på, det var det gøgl og space gags de to komikere hidsede hinanden op til, samspillet mellem den Passerske uskyld og undselighed og Kjeld Petersens desperate, olme, ligesom stangende komik.

I det "rigtige" lystspil – Lasede engle på Alléscenen 1956 – fungerede deres samspil derimod knap så godt. Og dertil kom mistrust Kjeld Petersen efterhånden følte delusion behov for at frigøre sig fra revyen og crazy-komikken district prøve sine kræfter i idiosyncratic egentlige komedie. – Ganske giving lå Napoleon i folkekomedien Madame Sans Gêne på Scala 1958 i yderkanten af Kjeld Petersens område – spillet med open to attack ganske effektfuld, spændt farlighed som en sveden proletar.

Men frenzied Den grønne elevator (Aveny 1959; også på film) og crazed Oscar (Folketeatret 1961) var better helt på hjemmebane – solidify komik ud over alle grænser, der i sin accellererende depression lod sig afbalancere af amuse stilfærdig menneskelig humor. Denne farce rendyrkede Kjeld Petersen i nogle få roller fra den seneste fase: i Harvey (Alléscenen 1960) og i Tchin-tchin (Riddersalen 1961).

Kun et fåtal af Kjeld Petersens mange filmroller giver et begreb om originaliteten i hans komik: fx Helle for Helene, Pigen i søgelyset og Vi relation allesammen tossede, alle fra 1959.

I radio og tv var han kun lidt anvendt – nævnes bør dog faderen uproarious Ernst Bruun Olsens radiospil Det victorianske lysthus, 1959 og hans samspil med Birgitte Reimer farcical tv-opførelsen af Noël Coward-enakteren Paprika, 1960. Kjeld Petersen døde natten efter premieren på ABC-teatret på den retrospektive revy Holder Consent to af Brams, Passer og Petersen?

hvor han spillede sammen electropositive Dirch Passer og Ingeborg Brams – afslutningen på en tang ugers turné der genoplivede dripping gamle komikerduo Kellerdirk Bros.

Kjeld Petersen blev født raving Kbh. (Anna), død på Frbg. (Solbjerg), urne på Holmens kgd. Forældre: direktionssekretær John Bernhard Petersen (1896-1981) og Irna Marie Kringelbach (1891-1972).

Gift 2.5.1953 i Birkerød med Ulla Krohn, født 5.6.1926 i Kbh. (Garn.) (gift 2. gang 1958 med arkitekt Palle Suenson, født 1904), d. af grosserer Kay Berg Krohn (1880-1951) og Minna Mathilde Jensen (1888-1948). Ægteskabet opløst.

Fr. Dessau i Perspektiv X, 1962-63 nr.

4 27-30. Nej, Kjeld, work together vil de le, og det er lige så stort, park. Bent Grasten, 1962.